Et jobcenter, der hjælper dig – men hvordan?

FOKUSER PÅ DET, DU KAN GØRE NOGET VED
Som ledig kan man nemt føle, at man ofte møder mange udfordringer med systemet i en og anden grad.
Vi beklager os over inkompetencer, lange behandlingstider og ingen hjælp for at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Jeg er ikke hellig på det punkt, og har da selv stillet spørgsmålstegn.
– men frem for at bruge energi på det, jeg ikke selv har kunnet gøre noget ved, traf jeg valget om at fokusere på det, jeg selv kunne bidrage til.

STIL KRAV
Undersøg dine muligheder og stil krav til dit jobcenter og din a-kasse, ligesom de stiller krav til dig! Gør dig synlig og argumentér eller spørg dit netværk til råds. “Handling, gå-på-mod, initiativ” – det lyder simpelt, men nogle gange er det kun et enkelt opkald, der kan gøre forskellen.

MIT JOBCENTER LYTTER – TAK
Jeg kan kun sende Jobcenter Viborg en stor tak for at have lyttet og hjulpet mig på vej i min karriere. De anbefalede mig til en virksomhed, som gav mig job, de har bevilliget mig unikke kurser og iværksætterforløb, men vigtigst af alt – de har lyttet til mine ambitioner og set mulighederne, som har været medvirkende til, at jeg nu er i gang med at blive selvstændig erhvervsdrivende.

Tro på dig selv, så tror resten af verden også dig!

Kh. Ragini